Industri og Erhverv

Naturens kræfter

By januar 17, 2020 No Comments

Det kan synes nærmest som en overjordisk kraft, når det tordner og lyner. Jeg taler ikke om, at det er Thor, vikingeguden, som svinger sin hammer, eller om det er en anden gudeskabning, da jeg ikke vil gå ind i en religiøs diskussion i nærværende blogindlæg. Hvad jeg derimod taler om er, hvor altopslugende det kan være, når det rigtigt er uvejr, og lynene danser over himlen. Selvom det måske kan synes en smule barnligt, så må jeg erkende, at jeg er lidt bange for torden og lynild. Det er ikke så meget de lysglimt, der følger med, når lynene danser over himmelhvælvingen, nej det drejer sig nærmere om de kæmpe brag, der typisk følger i kølvandet på disse nok så flotte lyn. Faktisk så synes jeg, at både torden og lynild er vildt imponerende. Det er fuldstændig vanvittigt, at vejret og atmosfæren kan fremskabe sådanne vejrfænomener. Men når det så er sagt, så nyder jeg det allerhelst på god afstand. Indendørs.