Boligindretning

Rygningens op- og nedtur

By december 7, 2019 No Comments

For nylig fastslog nye tal fra Danmarks Statistik, at godt hver femte dansker ryger tobak. Et tal, der er faldet drastisk de seneste år i forbindelse med anti-rygekampagner og forbud mod rygning på flere offentlige steder.

Men engang var disse tal markant højere. Gennem generationer har cigaretten været en integreret og kultiveret ingrediens for mange, og i disse år er det netop 100 år siden, at cigaretten fik sit store gennembrud i forbindelse med 100-året for Første Verdenskrig. Under Første Verdenskrig blev cigaretten nemlig et fast supplement for den menige soldat, den fornødne pause fra helvedet inden næste slag.

Antallet af voksne rygere i Danmark toppede med næsten 60 procent i 1970?erne. I biler, flyvemaskiner, togkupéer, på restauranter, i offentlige institutioner, skoler, kommuner og hospitaler var det normen at ryge, men også under private selskaber, hvor cigaretten blev et vigtigt indslag mellem retterne. Men fra omkring 1980 blev flere og flere rygere bevidste om at vælge cigaretter med et lavt indhold af nikotin. Sundhedsdebatten tog fart, og i 1990?erne faldt antallet af rygere i Danmark til ca. 40 procent.

Rygning var på retur, og i 2002 fik den daværende VK-regering held med at forbyde de traditionsrige tobaksreklamer. I 2005 vedtog EU en tilsvarende lov, der gjaldt alle EU-lande. Man indførte rygeforbud på restauranter og andre offentlige steder og tobaksfirmaerne blev pålagt ekstra afgifter. I dag ryger som nævnt omkring 20 procent af den danske befolkning.